Den første trening

Hesten bestemmer tempoet...

At træne unge heste er en sag for sig. Hvordan holder man dem motiveret og sunde, så de arbejder bedst muligt? Det hollandske ægtepar Christa og Sjak Laarakkers er eksperter indenfor træning af ungheste og de løfter her sløret for deres måde at træne på. Christa er selv dressurrytter på topplan, rider flere heste op til championater (Pavo Cup) og er landstræner for juniorer i dressur. Sjak er med i avlskomiteen for KWPN hingstene.

”At arbejde med de unge heste er dejligt. Der er hver gang spændende hvordan de hver især udvikler sig, da vi avler dem selv” fortæller Christa med et smil på læben. ”Føllene går som opdræt i specielle stalde og når de er 3-3½ år kommer de ”hjem” til Winschoten. Hingstene er der som regel tidligere, omkring 2½ års alderen. Vi longerer dem i den første periode uden, men senere med indspænding på. Hvis vi mener de er gode nok og klar til besigtigelse, gør vi dem sadelvante. Vi skal selvfølgelig vide hvordan de bevæger sig under rytter. Man får nogle gange her et helt andet indtryk af hesten.” udtaler Christa.
Alle andre heste bliver uddannet som 3½ års. Først i longe og derefter indenfor en måneds tid er der en på ryggen af dem. Det virker hurtigt, men Christa forsikre at det ikke er på cowboymanere. ”Vi gør det hele stille og roligt på en lille Picadero (11x11m). Vi observerer selv hvordan hesten reagere og trives under arbejdet. Og her er det ikke kun den eksteriørmæssige udvikling, men også den mentale tilstand. Man mærker tydeligt tidligt i forløbet om de er klar. De fleste unge heste accepterer det uden problemer, når vi ligger sadel på. Ved enkelte heste er det nogle gange mere besværligt. De har ofte brug for mere tid, før de acceptere en rytter og det giver vi dem også. Tvang har den modsatte effekt.” Hun advarer om at disse første skridt er vigtige i resten af hestens aktive liv. Hvis man i træning af ungheste mangler erfaring, er det en fordel at sende hesten til en professionel træner. Hvis der pga. manglende erfaring laves fejl ved første kontakt, kan det give problemer i lang tid.

Mental træthed
” I den første uge stiger der dagligt op og sidder på den unge hest. Det er kun ganske kortvarigt, ikke engang ti minutter. Stille og roligt får vi hesten til at gå på venstre og højre volte i Picaderoen; først i skridt og senere i let trav. Det lille område understøtter hesten deri. Man behøver ingen longe og behøver ikke at have hårdt fat i munden på den unge hest og kan ride med løse tøjler. Nervøsitet og anspændthed forstærkes ved stærke hænder.
Efter den første uge, bliver hesten højst trænet 3 gange, 10 til 15 minutter. Man kan faktisk dårligt kalde det arbejde. Det er ikke anstrengende for kroppen, men mentalt er det en helt anden sag”. Christa advare: ”Hesten skal bearbejde mange nye indtryk. Mærker man dagen efter at den ikke er arbejdsvillig, skal man tage det til efterretning. Er det gået lidt for godt dagen inden, må man holde lidt igen. Man kan ikke gøre dette efter et nøje planlagt skema, men man skal altid kigge på hestens aktuelle tilstand. Nogle gange skal hesten bruge mere energi også hjælper det at ændre dens foderplan. Det er også individuelt hvad de har brug for. Når man er i tvivl er det klogt at spørge fagfolk om hjælp. Det er vigtigt at ungheste er i balance, også mentalt. Ved os går de sammen med andre heste på fold og bevæger sig frit, også selvom de er i træning. Det holder dem bedst i form både fysisk og psykisk.

Stress ved transport
Efter den lille Picadero er det tid til den store ridebane. Den unge hest får, først ved hånd, derefter i longen tid til at vende sig til de nye omgivelser. Først når den accepterer de nye omgivelser uden anspændthed, kommer der rytter på. Christa vil på det tidspunkt ikke have andre heste i hallen. Det kan være en støtte for hesten, men det kan også være den ”klæber” til den anden hest og man derfor er nød til at arbejde for meget med tøjlerne. Også her starter træningen med max. et kvarter i skridt, trav og galop, skiftevis på højre og venstre volte. Lige ud, ind og ud på volterne, mere gør vi ikke i starten.
 Og hvordan ved man hvornår arbejdsmængden kan øges? Christa: ”Hesten bestemmer tempoet. For alle, uanset alder, gælder der en fast regel i deres opbygning. Man kan mærke når hesten aktivt arbejde med og har lyst til det. Det er faktisk ens for næsten alle sammen. Et kvarter bliver til tyve minutter, tre dage bliver til fire dage. Det bygger vi roligt op, mens vi er meget opmærksomme på at hesten forbliver motiveret. Er det ikke tilfælde må man gå et skridt tilbage. Går man roligt fremad, kan man, hvis hesten reagere godt på hjælperne på frem, tilbage, højre og venstre, deltage i træningsstævner på et lavt niveau. Men man skal tænke sig om med transporten. Nogle heste lider meget af stress under transport. Det kan man bla.se ved at de heste taber sig meget i ugen efter stævnet. Også her er det bedst at reducere arbejdet og efter behov give mere energirigt foder.”

Meget stråfoder
Mere træning betyder ikke ubetinget mere foder. Vi tilpasser rationen individuelt til hver enkel hest. Sjak betragter og holder hele tiden øje med hestenes huld. Er hestene i opdræts stalden blevet for tykke af græsset, reduceres kraftfoderet. Når hestene i træning er for tændte, giver vi dem et foder med lavere energiindhold, som Pavo Nature’s Best, en müesli uden havre. Evt. tilsat Pavo Eplus med ekstra E-vitamin. Pavo MuscleBuild har også en god effekt på de unge heste der skal opbygge muskler. Pavo DailyPlus syntes vi også er genialt, da hestene skal tygge ekstra lang tid og du kan justere med det, at de alle er færdige samtidig, selvom de ikke får samme mængde kraftfoder. Heste der skal bruge mere energi får sportsfoder fra Pavo. I Laarakkers stald fodres der tre gange om dagen. De unge heste i let ridning får højest 2-3 kilo kraftfoder pr. dag. Nogle gange tilsættes der lidt havre. Stråfoder får de to gange om dagen og så rigeligt at de egentligt hele tiden har noget at tygge på.

Nervepulver?
Christa og Sjak anvender sjældent tilskudsfoder og kun når der er et ekstra behov. Når det er varmt får de elektrolytter og det er egentligt det eneste sportshestene får ekstra, medmindre der er et specifikt problem. Er der nogen grund til at give en unghest i tilridning noget for nerverne og for at slappe af? ”Man kan ikke ændre en hests karakter igennem et tilskudsprodukt” forsikre Vincent Hinnen. Fodereksperten fra Pavo understreger at et produkt som Pavo NervControl ikke gør hesten doven eller sløv. Men det gør hesten roligere, så den i de fleste tilfælde er nemmere at kontrollerer. Der er fodertyper der bidrager til en god nerve- og hjerne funktion. De kan hjælpe til at hesten ikke reagere så hyperaktivt, uden den bliver sløv og doven, som der er tilfældet ved brug af et medikament.
 Hemmeligheden bag Pavo NervControl er den essentielle aminosyre L-Tryptophan. Denne aminosyre er byggesten for stoffet serotonin. Dette stof regulerer transporten af signaler til nervesystemet. Det benyttes konstant af kroppen og der skal kontinuerligt produceres rigeligt. En mangel af serotonin fører til høj sensibel adfærd. L-Tryptophan er også nødvendig for fremstillingen af vitaminet nicotinsyre, der spiller en rolle i stofskiftet ved nervesystemet. Det har altså en dobbelt positiv effekt.
 En anden bestanddel af Pavo NervControl er mineralstoffet magnesium, som spiller en rolle i mere end tre hundrede forskellige enzymreaktioner. Magnesium er vigtigt i funktionen af nervesystemet og ekstrem nødvendig når hesten spænder musklerne. Hertil kommer det også at det er hyppigt brugt i midler til børn der lider af ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder). Et hollandsk studie fra Pavo, i samarbejde med hestesundhedssektoren, har bevist at magnesium ikke altid et tilstrækkelig i hestefoder. Et af symptomerne på magnesiummangel er nervøsitet.