Insulinresistens hos heste

 Overvægtige mennesker er i større risiko for at udvikle diabetes type 2 (sukkersyge). Gælder dette også for heste? Og for specielle racer? Et spørgsmål, der fører til nye spørgsmål og hvad er forbindelsen med forfangenhed? Gezondheidsdienst (GD), i samarbejde med Pavo, kom op med overraskende svar på dette.

Igennem sit foder får hesten flere næringsstoffer, heriblandt sukker og stivelse. Det er ikke kun fra kraftfoder, men også i græs, wrap og hø. I mave-tarmkanalen bliver det fordøjet til glukose, der optages i blodet. Kroppen skal derefter modtage et signal om, at glukose skal opbevares i muskelcellerne, for eksempel som brændstof. Dette signal gives af hormonet insulin, som er i bugspytkirtlen. Det er egentligt smart lavet fra naturens side, og jo mere glukose i blodet, jo mere insulin produceres der. Indtil videre ikke noget problem.
Denne proces kan komme ud af kontrol, hvis mængden af glukose, der kommer i blodet, forsætter med at stige. Metabolismen bliver overbelastet. Signalet og følsomheden er ude af kontrol. Bugspytkirtlen vil derefter producere mere og mere insulin for at få en effekt. Til sidst, endda en meget høj insulin-produktion, glukosen bliver ikke tilstrækkeligt reduceret, der forbliver alt for meget glukose i blodet. Hesten er blevet insulinresistens og det kan den ikke klare. Det forårsager en lang række problemer, såsom en øget risiko for infektioner. Et af de værste problemer, der kan opstå, er forfangenhed.

Racer
Heste, der indtager mere energi i deres daglige foder, end de forbruger, bliver overvægtige. Men ikke alle overvægtige heste synes at blive insulin resistente. Dr. Kees Kalis fra GD: "Det overraskede os. Målingerne viste et andet billede. Vi har fundet insulinresistens i alle aldre og racer, men det så også ud som nogle racer var mere modtagelige. Der er en klar sammenhæng med bestemte racer. Især Welsh ponyer, Welsh Cobs, Shetlandsponyer og Islandske heste var mere følsomme. Så vi opdagede, at genetik bestemt spiller en rolle. "Forventningen var jo også at eksempelvis meget overvægtige Fjord- og Frieserheste havde tendenser til insulinresistens. Det var ikke tilfældet. Overvægtige KWPNer viste heller ikke de store tendenser, men det var mere forventet. Kalis: 'Hvis din hest eller pony er overvægtig, betyder det ikke automatisk, at den er i risiko for diabetes. Derfor har vi udviklet en test, hvor dyrlæger udfra blodprøver kan kontrollere for og konkludere insulinresistens. "
Det er meget klart, at der er en sammenhæng mellem for meget sukkerholdig kost og udvikling af forfangenhed. Men ikke alle heste og ponyer der får meget sukker bliver insulinresistente. Er de insulinresistente, er risikoen for forfangenhed meget højere, og derfor er det meget vigtigt at foretage denne kontrol. Og det giver så hesteejeren chancen for at gøre noget ved det. Hvis udbuddet af sukker falder, returnere følsomheden for insulin.

Nøjsomme racer
Som nævnt har de særligt nøjsomme ponyracer ofte problemer med insulinresistens. Disse typer taber sig om vinteren i naturen, hvor der ikke er mad nok. Men i vores verden, hvor vi mere og mere menneskeliggøre hestens verden, fodres disse racer og bliver tit overvægtige, selvom de stort set kan leve af luft. Tit går de oven i købet på meget sukkerholdige rajgræsmarker, som bestemt ikke er velegnet til den type ponyer.
Hvornår er en hest eller pony så fed, og hvornår er den i fare? Det er et meget vanskeligt begreb. Dyrlæger og forskere bruger eksempelvis en bodycondition-score for at definere det. En stor mave behøver ikke være parameteret for fedme. Visse områder er fedt depoter, som en hård, hævet manke, fortykkelse af skulderbladene og haleroden. Har din hest det, så ville det være klogt at få den testet.
Men det er stadig en vanskelig sag. Dyrlæge Eric Laarakker har i mange år målt insulinresistens hos heste og ponyer. Han ser i sin praksis ofte dyr, der har dette problem, men ikke er alt for overvægtige. Og han bemærker, at insulin giver flere problemer end blot risikoen for forfangenhed. 'Jeg ser også muskelstivhed, kroniske luftvejslidelser der forværres af græsning og inflammation i led. Det ses især hos ældre heste, hvor metabolismen ofte er dårligere og virkningen af velfungerende tarmbakterier falder. Og måske er der her også en sammenhæng med hale og maneksem. "Tankeløshed kan unødvendigt forværre problemerne. Heste med ernæringsmæssige problemer må ofte administreres anderledes. I mange tilfælde giver folk heste med problemer en masse tilskudsprodukter. Disse indeholder tit meget sukker, for at hestene vil spise det. Laarakker: 'Hvis du eksempelvis ikke kender omfanget af din hests muskelstivhed og ledproblemer pga. insulinresistens, og giver den Glucosamin, så bliver det til to skefulde sukker ekstra pr. dag, som ikke er godt for den ... "

Farligt græs
Ønsker du at forebygge eller bekæmpe insulinresistens, skal du sørge for at din hest ikke får for meget sukker. Det er ikke nok bare at fokusere på kraftfoderet. Græs er en vigtig kilde til sukker. Græs er et fantastisk foder til din hest, men også her mange fejl bliver begået. ”Som det ofte menes, er det nedgræssede folde der er bedst til disse typer, ikke sandt?" udtaler Vincent Hinnen, ernæringsekspert fra Pavo. "Men dette er som regel stresset græs, der forsøger hårdt på at vokse. Det vil producere mere fruktan, en type sukker, heste og ponyer er følsomme overfor. Det er især risikabelt i foråret og efteråret, når nætterne er kolde. Produktionen stopper pga. temperaturen og i løbet af dagen når temperaturen stiger, øges indsatsen for at komme tilbage på sporet, med produktion af ekstra sukker som følge heraf. "Den samme effekt opstår, når det første græs er slået eller nedgræsset. Væksten er drevet af en høj sukkerproduktion. Hestene elsker dette nye græs og spise der ivrigt, og det er også den farligste periode, da disse heste også stadig fodres med kraftfoder i denne overgang.