Tidspunkt for fodring er afgørende

Sportsheste kan kun udføre deres høje arbejds-niveau, hvis de fodres efter deres behov. Der spiller ikke kun mængden af strå- og kraftfoder en vigtig rolle. Fodring af de firbenende atleter på forkerte tidspunkter nedsætter deres ydeevne.

Når Caroline Schöller fra Aachen i weekenden tager til stævne, pakker den 19-årige ved siden af udstyret også flere fag hø med i hestetransporten. ” Af det får mine heste alt det de vil æde”, siger springrytteren, som med hesten DutyFree springer M-klasser. Ikke kun hø under transporten, men også på stævnepladsen, når der er længere tid mellem starterne. I stalden derhjemme tidligt i morgen inden hun tog af sted blev der fodret, først med hø og en time senere med kraftfoder. ”I princippet gør hun det rigtige” siger Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. ”Hø er basisfoderet til heste.” Men, hvis hun skal starte tidligt er hendes vallak muligvis ikke i stand til at give sig 100%. Grunden er sådan at fodring på det forkerte tidspunkt giver ikke hesten nok energi til at udføre den kommende konkurrence.

 For at muskulaturen skal kunne arbejde, skal den også bruge energi, ligesom brændstof til motor. Til en distancehest, der løber mange timer, uden at skulle yde maksimal belastning, bruges fibrene fra stråfoderet og fedt som brændstof. Energien fra stråfoderet, i modsætning til de lette fordøjelige kulhydrater i et kraftfoder, frigøres langsommere. Helt anderledes er det til en springhest, der på kort tid skal yde eksplosivt. Til dette skal den bruge hurtige frigjorte kulhydrater, som sukker og stivelse, som kroppen kun lagre begrænsede mængder af. Derfor skal det regelmæssigt tilbydes i kraftfoderet, helst i flere små portioner. ”På stævnedagen får DutyFree müesli tre gange om dagen” siger Carolien Schröller. De kulhydrater foderet indeholder, forvandler kroppen det meste af til glukose ( druesukker). Dette cirkulere frit rundt i blodet eller som glykogen lageret i leveren og musklerne.

Indholdet af meget glukose i blodet er ikke ønskeværdigt, medmindre det er i for organismen ligger i en optagelige form. ”Falder indholdet for meget giver det sløvhed og nedsat ydeevne på de ramte heste.”, forklare Vincent Hinnen. I ekstreme tilfælde kan det give muskeltrækninger og krampe. Ligger det for højt, vil sukkeret igennem nyrerne blive udskilt via urin. Det er vigtigt at glukose indholdet i blodet ikke svinger for meget, sker dette sænkes produktionen af hormonet insulin, som kommer fra bugspytkirtlen med hjælp fra blodsukkeret. Her kommer tidspunktet for fodring inden stævnestart i betragtning, så man opnår maksimal ydelse. ”Efter heste har spist sin ration stiger blodsukkeret hastigt. Dermed bliver bugspytkirtlen livlig og spytter insulin ud. ” udtaler Vincent Hinnen. Gennem dette hormon sænkes blodsukkeret efter halvanden time. Så meget at 2 timer efter måltidet er glukoseindholdet faldet meget under gennemsnittet ( Se grafen).
 Hesten falder i et ”hul” og ikke i stand til at yde sit maksimale.

Det har Victoria Michalke fra Isen ved München og opdaget. Den 18-årige dressurrytter havde tidlige med hendes vallak den følelse at han ikke koncentrerede sig nok og kunne yder det der kræves i øvelser i middelsvær dressur. Efter en samtale med hendes foder-forhandler ændrede hun sin fodervaner. ”Ikke senere end 2 timer før stævnet får han Pavo SportsFit og dertil også lidt hø” fortæller hun. Så som undersøgelser har vist, kommer glukoseindholdet i blodet igen op på normalt niveau 2 timer efter fodring. Ved fodring med hø sænkes det ikke så meget at man skal være bekymret for ydeevnen. Til gengæld er energien fra hø først rigtig tilgængelig efter 2 timer og stiger i den følgende tid. ” Det er selvfølgelig altid svært at konkludere kun ud fra det, men siden jeg ændrede fodertidspunktet går Zelano bedre, mere koncentreret og har mere energi i øvelserne” siger Victoria.

Så kraftfoder senest 2,5-3 timer før stævnestart og stråfoder et par timer inden.